Festivals

What's on

News

About

Gallery

Audio & Video

social iconsocial iconsocial iconsocial iconsocial icon

NL

EN

Choose language

NORWAY

NETHERLANDS

WRITTEN BY

Amina Elmi

(NO)

TRANSLATED BY

Marilena van der Pol

(NL)

Amina Elmi - 3

2 November 2024

I går vandrede jeg rundt i gaderne i Haag. Der er noget ekstremt usentimentalt over denne by, den er grå og ser ud som om den er tynget af sin egen historie. Folk fortæller mig i hurtige vendinger at Haag er en diplomatisk by.

Igennem min retningsløse vandring gennem byen støder jeg på M. De fortæller mig prompte, at jeg kan tage en bus, nr. 17 når jeg at afkode de siger. Jeg lytter. M’s øjne flakker op, fortæller: du møder havet! Jeg mærker en stor forkærlighed for, når menneskers begejstring overgår deres instinkt for sociale koder. Du møder havet!

Om aften er jeg til en oplæsning af digter Ghayath Almadhoun. Så snart Almadoun var færdig, følte jeg mig fuldstændig forvandlet. Der lå mange poetiske rum indeni ordene, nogle var man inviteret ind i, andre, følte man sig fuldstændigt afklædt i. Ikke afklædt som i afsløret, men afklædt, som en slags værktøj digteren havde, at kunne nedbryde alle mure mellem publikum, det føltes som om vi var i den samme verden. Den verden var ikke Almadhouns men en verden han poetisk bearbejdede. Jeg havde både en fornemmelse af det absurde teater og det helt konkret virkelige møde med verden. Det er sprog, det er kødelighed, erotik, død, ødelæggelse, det er Gaza, Gaza, Gaza.

Sidste gang jeg følte mig overvældet af en poesi oplæsning var første gang jeg så Inger Christensen læse op via et youtube link. Der er noget med de store digtere, de kan fuldstændig nedbryde noget fuldstændigt fundamentalt i os, der lytter og erfarer dem, og føle man er blevet en anden.

Tidligere på dagen læste jeg August Strindbergs Ensom på hotelværelset. Jeg tog bogen med både grundet en nysgerrig, men også en selvironi i forhold til at tage en bog om ensomhed med på tur til en fremmed by, jeg aldrig har besøgt før. Der var noget melankolsk stor-mandlig-forfatter-i-verdenslitteratur-stemning over det. Strindberg, som jeg er begyndt at holde meget af, skriver i bogen om det forunderlige møde med Balzac. Da han afsluttede sin læsning af Balzacs halvtredsbindsværk opdagede han, at han havde levet et større, rigere liv end sin egen, han havde i virkeligheden levet to liv.

Jeg deler med så mange andre, en dyb sorg over Gaza. Gennem Almadhouns ord, føler jeg også en endnu større tæthed. Det kom til mig, lige dér, hvor jeg stod og baksede med en tvivl om poesiens egen berettigelse i verden. Men her sidder jeg tilbage og føler en fornemmelse af et helt liv i Damaskus og i Gaza, givet til mig, og det føles som en åbning, en generøsitet, og størst af alt, en påmindelse af hvad vi forsat skal kæmpe for.

*

Marilena og jeg taler om vejene i Haag, at jeg ikke helt har regnet ud hvilken orden der egentligt er. Hun sagde, if you follow the law you’ll end up dead.

Det er en fantastisk sætning. Jeg vil give den videre, som en messe:

If you follow the law you’ll end up dead.

Haag, din diplomatiske bastard.

WHAT INSPIRED THIS STORY?

More from Amina Elmi and Marilena van der Pol

1 November 2024

Amina Elmi - 2

Jeg lander i Schipol lufthavn. Mine øjne flakker rundt for at skabe mig et overblik. Infrastrukturen på lufthavnen gør mig døsig, restauranterne og tøjbutikkerne flyder sammen. Jeg prøver at fastholde mit blik på de skilte, der kan vise mig vejen hen til min bagage. Et par gange går jeg forud for skiltenes vejvisning, ender i nogle andre retninger. Til slut, bliver jeg træt og sætter mig ned. Jeg observerer folk omkring mig, analyserer hastigheden i deres bevægelser, undersøger hvilke mennesker, der har let ved at navigere rundt i det store tomrum, der lover os alle, at vi kan ende i vores ønskede destinationer. Vi er alle med til at opretholde en orden, og tilliden til det teknologiske system, er den første indikation på at der er noget vi alle er fælles om. Indenunder det, er der andre systemer, der lurer under teknologien og fysikken. Det er de menneskelige relationelle møder sat i system, der føles for mig, den mest faretruende.

3 November 2024

Amina Elmi - 4

På vej til Den Haag Centralstation bukker jeg mig, for at undgå fuglene, der er på vej til at flyve aggressivt henover mig. Jeg tænkte på Rinskes tekst, de fugle der optrådte i den. Jeg tænkte også på hvor pinligt det var, at jeg var så bange for de små skabninger. De havde ellers en ekstra aggressivitet i sig, lidt mere end duerne i København. Jeg tænkte også på det vers i koranen, der beskriver hvordan fuglene sørger for at få den føde, de har brug for. Deres rizq er allerede skæbnebestemt. Det er samme er vores. Kapitalismen fordriver os til at være angstfulde omkring alle de fornødenheder, vi har brug for.

See The Chronicles live at Crossing Border 2024